Hjemmelavet karamel - på den helt naturlige måde

Raw brunkager med noter af kokos

12336192_10205374663702415_1170182802_n

Mmm.. Julens fantastiske krydderier kommer til sin ret i disse lækkerbiskener <3

Har du endnu ikke givet dig i kast med rawfood-eksperimenterne, kan jeg kun opfordre dig til det! Jeg er personligt kæmpe fan af den lækre konsistens, som især er kendetegnende for de søde sager, der fremtrylles på denne sunde facon, og variationerne fortsætter jo ud i det uendelige!

12312002_10205374702503385_469787082_n

I denne omgang har jeg i julens anledning kreeret, hvad jeg betegner som en god rå fortolkning af denne måneds ukronede småkage: nemlig brunkagen. Jeg har dog tilladt mig at tilsætte lidt kokos, som udover at give den lækreste smag også bidrager til lidt arbejde for gebisset 😉

12312171_10205374716103725_1490133175_n

Til en portion, som giver ca. 43 stk, skal du bruge:

  • 3 dl havregryn
  • 3 dl kokosmel
  • 1 dl vand
  • 1 portion hjemmelavet karamel
  • 1 spsk kanel
  • 1 tsk stødt nellike
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 2 håndfulde mandler

12324897_10205374739824318_790543785_n

Har du ikke allerede lavet karamellen, så læg ud med det. Hak mandlerne/findel dem let i en minihakker og miks alle ingredienserne minus vand i en skål. Når det hele er godt mikset (massen er stadig tør og hænger altså ikke fuldstændigt sammen), tilsætter du vand og tager hænderne i brug, så du kan ælte dejen godt sammen. Er den stadig for tør, tilsætter du lidt mere vand. Saml massen i en klump og sæt den gerne lidt på køl inden du arbejder videre med den. Den skal dog ikke køles fuldstændig ned, da den er meget svær at arbejde med, når den er helt kold (læs: stenhård).

Når din dej er klar til sidste proces, tager du den ud og “plukker” passende stykker af den, former disse til kugler, som trykkes til pebernøddeform, hvorefter du med en gaffel laver et tryk oveni – for at få den ønskede runde facon må du med hænderne glatte/forme kagen langs kanten. Du vil muligvis opleve, at dejen smuldrer lidt for dig, men sørg blot for at have “fokus” på en enkelt kugle ad gangen så denne kan æltes mere modellerbar 🙂 Lad de færdige brunkager sætte sig på køl, hvor de sidenhen opbevares i en lufttæt beholder. <3

12319598_10205374688543036_1872736629_n

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hjemmelavet karamel - på den helt naturlige måde