Kransekage & snydemarcipan

Minibrød & hjemmelavet valle

Det lyder måske knap så charmerende, men lad dig ikke narre af navnet! 😉

Står du med en liter mælk eller to, som meget snart nærmer sig sin udløbsdato (som i næsten at være sure faktisk!), så får du da lige et lille fif til, hvad du kan bruge disse til. En skøn idé er nemlig at lave en omgang hjemmelavet valle, som blandt andet gør sig rigtig godt i bagværk ved at tilføre eksempelvis brød en utrolig lækker sødme. Hvis mælken er sur nok i sig selv, kan du nøjes med denne som eneste produkt til fremstilling af din valle – hvis ikke skal du tilsætte en eller anden form for syre til at fremme processen (for eksempel eddike, tykmælk, citronsyre eller lignende)

Jeg brugte 2 l minimælk, som begge så småt var ved at være sure. De to liter giver en stor portion valle, som laves således:

Varm mælken op under omrøring indtil den skiller i valle og klumper af “ostemasse”. Vallen bliver helt gullig og klar – er mælken ikke sur nok i sig selv, tilsætter du her lidt syre (beskrevet ovenfor). Til slut sier du vallen fra, så du står med to slutprodukter: vallen i en skål og ostemassen i en si – begge kan bruges til diverse ting og sager.

Den hjemmelavede valle har jeg blandt andet anvendt i disse minibrød, som har den lækreste konsistens og ikke mindst de sødeste noter, som udelukkende skyldes vallen. Til 9 minibrød skal du bruge:

  • 200 g. solsikkekerner (+ dem, der skal forblive hele)
  • 3-4 spsk. kardemomme
  • 3-4 spsk. valle
  • 2 tsk. Sukrin
  • 1 reven gulerod

Start med at blende solsikkekernerne til mel og bland dem med de resterende tørre ingredienser i en skål. Ælt nu den revne gulerod godt ind i melblandingen med hænderne og tilsæt til slut valle skefuld for skefuld indtil den ønskede konsistens er opnået (let klistret) – put også gerne hele solsikkekerner i her. Form dejen til minibrød og bag dem ved 200°C i 12-15 min. (afhængig af størrelsen på dine brød) – måske graderne skal sænkes en smule i løbet af bagetiden. Sæt dine minibrød til afkøling og nyd dem med peanut butter, ost eller hvad du lige lyster – såvel sødt som salt gør sig nemlig godt på disse brød <3

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kransekage & snydemarcipan