Svampet bananbrownie med mandler & chokolade
Så er der syndig sundhed for alle pengene med denne svampede sag! – Bananbrownien hér er nemlig noget så lækker at bide sig igennem grundet dens bløde midte og delikate sødme samt den intense smag af smeltet chokolade! Derudover er det SÅ skønt med de knasende stykker af mandler, man støder på ved hver enkelt bid..
Brownien er super simpel at gå til og kræver ikke det store! Den er lavet på i alt otte råvarer, som alle tilberedes i en foodprocessor, og efter en tur i ovnen i blot 40 minutter er der altså lækkerier klar til de lækkersultne ?
Sødmen kommer udelukkende fra de godt modne bananer, og som mel har jeg anvendt et miks af havregryn, kokosmel og peanutmel – her i en chokoladevariant, men den helt neutrale kan lige så fint bruges! På toppen har jeg brugt en super mørk og bitter chokolade på hele 100%, men en lysere én kan nu også gøre det ? – Selv er jeg super vild med denne på 92%, som de fleste kan spise, når den optræder i en op
skrift ?
Til en form på ca. 22 x 22 cm:
- 310 g. moden banan (svarede her til 3 mellemstore)
- 200 g. mælk (jeg brugte havremælk)
- 150 g. havregryn
- 50 g. mandler (+ 30 g. til toppen)
- 30 g. kokosmel
- 30 g. mørk chokolade
- 20 g. kakaopulver
- 20 g. peanutmel
Start med at blende gryn, mandler og kakaopulver fint og tilsæt så de resterende ingredienser undtagen chokoladen og de 30 g. mandler til toppen. Blend indtil ensartet og cremet med et par stop undervejs for at skrabe siderne og hæld så dejen i en form/et ildfast fad beklædt med bagepapir. Top med grofthakkede mandler og hakket chokolade, tryk toppingen let ned i overfladen med en dejskraber og bag så kagen ved 200ªC/varmluft i 40 minutter. Lad brownien sætte sig lidt i fadet/formen og løft den så ud til fuldstændig afkøling på en bagerist. Opbevar eventuelle rester i en lufttæt beholder på køl ?
(Indlægget indeholder affiliate links)
Ingen kommentarer endnu