Hurtig & sund øllebrød med lækker topping

Rå dessertsandwiches med saltkaramel

{Sponsoreret indhold}

Så er der igen igen rå lækkerier for alle pengene her på bloggen! I har måske set mine tidligere rawsandwiches herinde med både açaikaramel og cashewkaramel, som begge blev kæmpe succeser såvel herhjemme som på Instagram! – Men det forstår jeg selvfølgelig godt, da de udover at være æstetisk smukke også smager super skønt! ?

Fælles for alle tre kreationer er, at selve rawbunden og -toppen består af noget så simpelt som Toftkærs lækre dessertruller! Man skal altså ikke selv i gang med kreere en rå dej, men blot trykke den færdiglavede rulle ud i en form for så at toppe den med verdens nemmeste karamel! Se, dét er da ligetil! ?

Toftkær laver hele fire varianter af de skønne dessertruller – hér har jeg anvendt den med hasselnød, men ellers fås de også med smag af rom, æble/appelsin/citron og kakao/mint. De er alle SÅ smagfulde, og så elsker jeg det geniale koncept, hvor det udelukkende er sunde og rene råvarer, der pryder produkterne! ?

Til den lækre midte har jeg lavet en super enkel saltkaramel, der smager, så juleenglene nærmest synger ? – Den er lavet på blot fire ingredienser – nemlig dadler, peanut butter, salt og vand – og så er den så cremet, at man næsten ikke kan holde sig fra den, når først man kommer i gang ?

Til en lille form (ca. 15 x 20 cm.):

BUND/TOP: Start med at dele dessertrullen i to lige dele og tryk så først den ene halvdel (skåret i mindre stykker) ud i en filmbeklædt form ved at bruge noget af filmen som låg til at trykke ovenpå. Tag så bunden ud af formen (befriet fra film) og læg den på et spækbræt, mens du følger samme procedure for den sidste halvdel. Stil på køl, mens du laver karamellen.

KARAMEL: Blend alle ingredienserne i en foodprocessor med et par stop undervejs for at skrabe massen sammen. Når en ensartet, cremet konsistens er opnået, smøres karamellen ud på bunden, og toppen presses let ned oven på karamellen. Sæt det hele et par timer på frys og skær så ud i små sandwiches, som opbevares i en lufttæt beholder i fryseren for at bevare en fast midte ?

(Indlægget indeholder affiliate links)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hurtig & sund øllebrød med lækker topping