Links til likes fra '17

Vegetariske burgere med kokospanerede peanutbøffer

{Sponsoreret indhold}

Mummelumme, der er smag for alle tænkelige sanser i disse små fætre her! ? Altså alle har jo nok vidst i lang tid, at burger var en god idé, men jeg må indrømme, at jeg ikke har været så god til at lave dem super spændende, nu hvor jeg ikke selv er så stor en tilhænger af store bøffer og snaskede dressinger ?

Men ovenstående er jo helt sikkert også bare en stereotyp opfattelse, jeg har af, hvad en burger i grunden er, for med lidt kreativitet og køkkenlyst kan den jo altså udforskes i det uendelige! Opskriften her er blot et eksempel på, hvad den gængse hakkebøf kan udskiftes med, for eksempelvis er både bønne- og linsebøffer helt sikkert også skønne alternativer til kokødet! ?

Til burgerens top og bund har jeg anvendt mine elskede og super simple spinatboller, og hvor “underen” er smurt med Naturli’s lækre hummus, er “overen” blot beriget med Lidls sukkerfrie ketchup, som er både billig og særdeles velsmagende! Hovedrollen i hele kreationen er selvfølgelig den kokospanerede peanutbøf, som er ret så skøn! – Det er blot Nutanas nuttolene fra Urtekram, som jeg har skåret ud i skiver og derefter paneret i kokos, æg og krydderier. Produktet er super lækkert og består udelukkende af jordnødder, vand og havsalt; og så er det helt genialt, da det har uendelige anvendelsesmuligheder ?

Jeg har valgt at krydre jordnøddebøfferne med røget paprika, salt og peber, og lægger man smag, konsistens og følelsen fra den let crunchy panering sammen, så minder de mig altså ret så meget om kyllingenuggets! – Hvilket var en lidt sjov oplevelse, når det er årevis siden, jeg sidst har sat tænderne i en sådan ? – Dog er dette stadig en pragtfuld spise, hvis man spørger mig ?

Til 8-10 burgere skal du bruge:

For at lave jordnøddebøfferne befries “pålægget” fra dåsen og skæres ud i 8-10 skiver. I en dyb tallerken vendes kokos, paprika samt salt og peber sammen, mens ægget piskes sammen i en anden skål. Vend nu bøfferne en efter en først i ægget og sidenhen i kokosblandingen. Læg dem af på en tallerken indtil alle bøffer er vendt i panering. Steg nu peanutbøfferne på en pande med olie og lad kokosen få ok med farve. Sænk temperaturen til lidt over middel varme efter lidt tid. Når bøfferne er færdigstegte, kan burgeren samles og nydes ?

(Indlægget indeholder affiliate links)

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Links til likes fra '17