Kanelpandekager med baobab & chiafrø

Stenalderbrød med oregano & figenstang

{Sponsoreret indhold}

Dette madbrød er lavet på i alt seks ingredienser, hvoraf hovedrollen spilles af Toftkærs økologiske stenalderbrødsblanding med quinoa og mandler! Selv har jeg blot tilsat æg, olie og salt og som lidt ekstra lækre add-ins en figenstang og oregano ?

Sidstnævnte kan jo varieres i det uendelige, så det endelige resultat bliver lige, som man selv går og drømmer om. Fx. forestiller jeg mig, at blandt andet soltørrede tomater eller oliven ville være lækket at forene med de resterende ingredienser.

Det er altså ret genialt, synes jeg, at forarbejdet stort set er gjort for en med disse poser fra Toftkær. – Og i særdeleshed tiltaler det mig super meget, at de alle er skønne blandinger af 100% naturlige råvarer, hvorved det sikres, at udgangspunktet for ens bagværk er både sundt og nærende! ?

På billederne ses stenalderbrødet smurt med min bønnespread med gulerødder og timan, og dén kombi kan bestemt anbefales! Dog er jeg ret sikker på, at både smør, ost og andet pålæg vil gøre sig lige så fint i dette selskab ?

Til 1 brød (mit blev meget fladt ved brug af en form med målene 11 x 25 cm):

Vend først stenalderblanding, æg, olie, salt og oregano sammen i en skål ved brug af en dejskraber. Skær så en figenstang ud i tern og vend denne i dejen. Fordel dejen i en brødform beklædt med bagepapir og bag brødet ved 160ªC/varmluft i 60 minutter. Befri straks brødet fra form og bagepapir og sæt det til afkøling på en bagerist, før der skæres i det. Opbevar det afkølede brød i en tætlukket frostpose på køl ?

*På posen anbefales det at anvende 3 æg, men da jeg ikke er så meget til den “æggede” konsistens, bruger jeg blot 2. Vær dog opmærksom på, at det grundet dette godt kan “drysse” en del, når brødet skæres og spises; smag og konsistens er dog stadig skøn, og noget smørbart hjælper på at holde sammen på godterne! ?

1 kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kanelpandekager med baobab & chiafrø