Vafler med skøn topping

Rawbarer med frugtpålæg, tranebær & lakrids

{Sponsoreret indhold}

Mmm, smagen af sommer er virkelig, hvad disse rawbarer byder på! For ud over de skønneste eksotiske kokosnoter er der ligeledes jordbærtendenser at spore, som stammer fra det tilsatte frugtpålæg fra Castus! Som et ekstra syrligt tvist, der spiller lækkert op imod den skarpere lakridssmag, har jeg tilsat lidt pulveriseret tranebær, som er et af de smukkeste superfoodpulvere fra Urtekram!

Jeg har op til flere gange anvendt Castus’ skønne sager – både deres frugtstænger, frugtruller og frugtpålæg samt små grinebidder – og jeg har bare altid kæmpe succes med at proppe dem i mine kreationer! – Det geniale er jo også, at man altid kan variere Castusprodukterne, alt efter hvilken smag man går efter, samt hvilke man lige har på lager ?

Barerne her er ekstra lækre, idet de har det skønneste ydre lag af knasende chokolade, som omkranser det bløde og smagfulde indre! Der er simpelthen bare et eller andet perfekt ved at mikse netop de to teksturer, og jeg bliver gang på gang overbevist om, at det er på netop dén vis, jeg foretrækker min snack ?

Og processen? Ja, den er ganske simpel! Alle ingredienserne kommer blot en tur i foodprocessoren, den færdige “dej” hygger sig så et par timer på køl, og derefter er det ellers bare med at skære i mindre hapsere, som kan vendes i den smeltede, mørke chokolade! ?

Til en form på ca. 15 x 20 cm:

Start med at blende mandler, frugtpålæg brækket i mindre stykker, kokosolie samt tranebær- og lakridspulver i en foodprocessor indtil finthakket. Tilsæt så de udstenede dadler og peanut butter og blend endnu engang. Tilsæt til sidst kokosmel og blend ganske kort blot for at inkorporere melet i massen. Tryk nu dejen ud i en filmbeklædt form og brug noget af filmen som låg til at trykke ovenpå. Sæt den store bar i køleskabet og lad den sætte sig i et par timer. Skær til sidst ud i mindre barer, vend disse i smeltet chokolade og lad dem sætte sig på køl, før de opbevares i en lufttæt beholder i køleskabet ?

(Indlægget indeholder affiliate links)

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vafler med skøn topping