Pandekager med matcha & kokos

Grønt brød med mandler & kerner

Et hamrende simpelt bagværk med en svampet midte, et sprødt ydre samt super smagfulde mundfulde? – Dét er præcis, hvad dette brød byder på! 😍

Det kan med sine bare syv ingredienser tilfredsstille enhver sult, og så smager det skønt med al slags pålæg på. Det kan nemlig både tages i en salt samt sød retning! – Selv er jeg vild med at toppe det med både peanut butter, Easis’ pålægschokolade samt hjemmelavet syltetøj, tahin og ost. Det er altså kort sagt ret så fleksibelt det brød her 😉

Hvad, jeg finder super attraktivt ved bagværket her, er, at det består af hele 500 gram grønt fra henholdsvis spinat og ærter. Dette kan jo varieres i det uendelige, og har man kun den ene råvare hjemme, kan man blot nøjes med denne. Derudover er de resterende ingredienser også super “basic”. De tæller nemlig havregryn, solsikkekerner, mandler og æg! – Dét er altså simpelt 😍

Til 1 brød (en form på ca. 25 x 11 cm.)

  • 500 g. frossen grønt (her spinat og ærter*)
  • 200 g. havregryn
  • 30 g. solsikkekerner
  • 30 g. mandler
  • 3 æg
  • 1 tsk. salt

Start med at optø spinat og ærter og blend så disse grundigt sammen med æg, gryn og salt. Når dejen er helt ensartet, tilsættes mandler og kerner, og der blendes super kort blot for at inkorporere dem i dejen. Hæld Massen over i en brødform beklædt med bagepapir og top med ekstra kerner samt lidt grofthakkede mandler. Tryk disse let ned i overfladen ved brug af en dejskraber. Bag brødet ved 200ªC/varmluft i 45 minutter og sæt så til afkøling på en bagerist forsigtigt befriet fra bagepapiret. Opbevar det afkølede brød i en tætlukket frostpose på køl ♥️

*Udgøres størstedelen af det grønne af spinat, kan en bagetid på 5-10 minutter ekstra være nødvendigt. Dette brød er lavet med en overvægt af ærter.

4 kommentarer

  • Dorthe

    Kan man bruge grønkål?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • FitFoodbyFine

      Hejsa Dorthe,

      Ja, hvis det er grønkål fra frost, vil jeg sagtens mene, at du kan erstatte spinat og ærter 1:1 med grønkål 😊❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nynne

    Kan man erstatte havregryn med fx boghvedemel? 😊

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pandekager med matcha & kokos