Nicecream med sommerbær

Rå dessertsandwiches med açaikaramel

{Sponsoreret indhold}

En hamrende lækker, rå, sød og snasket snack er lige præcis, hvad denne opskrift byder på! – Dessertsandwichene her har nemlig den skønneste cremede midte omkranset af en chewy bund og top, der har knasende hasselnøddestykker tilsat 😍

Selve karamelmidten er blandt andet lavet på dadler, peanut butter og açaipulver (modtaget af MyAçai). Den er super delikat og står med sin bløde konsistens i en perfekt kontrast til den rå bund og top, som ganske enkelt består af en af de nye dessertruller fra Toftkær. Jeg er helt vild med konceptet! – Dessertrullerne fås i fire forskellige varianter og er alle lavet på 100% rene råvarer uden nogen former for tilsætningsstoffer. Rullen, jeg her har anvendt, er den “klassiske” med hasselnødder. – Men alle varianterne kan selvfølgelig bruges, lige som man lyster!

Hvis man ikke har mulighed for at bruge en dessertrulle – eller en af Castus’ frugtruller for den sags skyld – kan man lige så let lave bunden og toppen helt selv! – Det gjorde jeg eksempelvis i disse dessertsandwiches med kaffe og karamel 😋

Til en lille form (ca. 20 x 15 cm):

BUND/TOP: Start med at dele dessertrullen i to lige dele og tryk så først den ene halvdel (skåret i mindre stykker) ud i en filmbeklædt form ved at bruge noget af filmen som låg til at trykke ovenpå. Tag så bunden ud af formen (befriet fra film) og læg den på et spækbræt, mens du følger samme procedure for den sidste halvdel. Stil på køl, mens du laver karamellen.

KARAMEL: Blend alle ingredienserne i en foodprocessor med et par stop undervejs for at skrabe karamellen sammen. Når en ensartet, cremet konsistens er opnået, smøres karamellen ud på bunden, og toppen presses let ned oven på karamellen. Sæt det hele et par timer på frys og skær så ud i små sandwiches, som opbevares i en lufttæt beholder i fryseren for at bevare en fast midte  ♥️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Nicecream med sommerbær