Skøn bønnespread med gulerødder & timian

Cheesy onion chips – vegan style

{Sponsoreret indhold}

Disse kartoffelfritter er simpelthen så vanedannende lækre, at man næsten ikke kan holde fingrene for sig selv igen, når først man har smagt på en enkelt fritte.. 😋

For udover at de er både knasende udenpå og let bløde indeni, har de den skønneste smag af både salt, ost og løg. Jeg har krydret med både løgpulver og gærflager (også kendt som nutritional yeast), som er inaktivt gær med den lækreste ostede smag, der især i det veganske køkken gør underværker, hvis man lige står og mangler et alternativ til den velkendte ost. Foruden en skøn smag er de små flager også super sunde; de er nemlig rige på både B-vitamin og protein samt en masse mineraler! 😍

Under de krydrede sager er kartoflerne vendt i Bodylabs smarte olivenolie på spray, som altså bare funker helt perfekt! Det er SÅ skønt, at man blot ved hjælp af et tryk på en knap har styr på doseringen, så det ikke bare vælter ud med olie everywhere 😉

Efter blot 40 minutter i ovnen med én gangs “vending” undervejs havde fritterne lige den tekstur, jeg elsker. Men er man mere til en gennemsprød fritte, så er det jo bare med at give dem lidt ekstra. Disse blev i hvert fald både sprøde og let chewy.

Til hele herligheden serverede jeg en særdeles smagfuld ketchup, jeg har modtaget fra Go Vego – som nu går under navnet Greenos – der er usødet og udelukkende består af rene ingredienser! Dét kan jeg lide, ligesom smagen er helt perfekt med dens intense tomataroma! 😋

Du skal bruge:

Rens kartoflerne og behold skrællen på. Dup dem tørre med lidt køkkenrulle, skær dem ud til pommes frittes og placér dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Spray med lidt olivenolie og drys så krydderier ud over kartoflerne. Vend det hele godt sammen med hænderne og bag fritterne ved 200°C/varmluft i 40 minutter i alt. Vend dem først efter 30 minutter og lad dem så bage færdigt de sidste 10 minutter ♥️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Skøn bønnespread med gulerødder & timian