Cheesy onion chips - vegan style

Nøddesmør med kanel & superfood

{Sponsoreret indhold}

Først og fremmest: nøddesmør er bare ALTID en god idé, ikke sandt?! – I hvert fald er jeg selv hamrende begejstret for denne silkebløde spise, som, når man laver den selv, kan varieres i det uendelige!! 😍

Der hersker selvfølgelig ingen tivivl om, at jeg er storforbruger af peanut butter og egentlig er ret så afhængig af lige dén “nøddesmør”, men dét at lave den smørbare lækkerbisken helt selv er nu også særdeles hyggeligt, synes jeg! Det er kun en lille portion tålmodighed, der kan slå én ud i processen, for maskinen, som smørret tilberedes i, skal altså på lidt af et arbejde! – Dog er resultatet det hele værd 😋

Nøddesmørret i denne opskrift er baseret på to slags nødder – i realiteten kun én, da mandler jo ikke er en nød, men den “diskussion” vil jeg ikke gå ind i her – nemlig hasselnødder og mandler. Disse har fået selskab af skøn kanel samt baobabpulver fra Urtekrams nye superfood-kollektion. Sidstnævnte, som indeholder en god portion C-vitamin, kan sagtens udelades eller eventuelt erstattes med vanillepulver.

De smukke, store mandler, som er anvendt hér, har jeg modtaget fra Vangsgaard Treat, som har de skønneste naturkostprodukter på deres hjemmeside. Mandlerne er mindst dobbelt størrelse af dem, jeg normalt finder i diverse supermarkeder, og så er de af den skønneste, smagfulde kvalitet! – Både mandler og hasselnødder kan selvfølgelig nemt skiftes ud med andre nødder; eksempelvis gør cashewnødder sig super godt til nøddesmør!

Til 1 stort glas:

Start med at riste mandler og hasselnødder på panden, indtil de begynder at “gnitre”. Lad dem afkøle let, før de blendes med de resterende ingredienser indtil det forvandler sig til en tyktflydende smør. Lad din foodprocessor/blender få et par hvil undervejs og husk at skrabe siderne hyppigt for at få det hele inkorporeret løbende. Opbevar nøddesmørret i et tætlukket glas ved stuetemperatur ♥️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cheesy onion chips - vegan style