Favoritsnack: medjooldadler med nøddesmør & topping

Rawbarer med kaffekaramel

{Sponsoreret indhold}

Var det noget med en snack, der besidder stort set alt, hvad en snackmund kunne ønske sig? Såsom en crunchy og chewy bund af mandler og kokos, et cremet lag karamel med smag af kaffe og et sprødt ydre ikke mindst i form af den bedste mørke 92% chokolade? – I så fald er du havnet det rette sted 😉

Barerne her er nemlig noget af det skønneste, man kunne forestille sig at sætte tænderne i! – Er du kaffefan ligesom mig, er karamellen i midten et sikkert hit, ligesom den sødmefulde bund, der med sine små tre ingredienser samt smag og konsistens á la marcipan, ikke kan andet end at gå rent ind! 😋

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg er ret så pjattet med at kreere barer – helst med chokoladeovertræk selvfølgelig – ud fra mit arkiv at dømme 😅 – Men det er simpelthen bare så super sjovt at eksperimentere med denne snack, da den jo kan varieres i det uendelige, ligesom jeg finder den super enkle og hurtige proces hamrende tiltalende! – Spiseriet bagefter vægter selvfølgelig også en stor del i al morskaben 😜

Karamellen i midten er ud over kaffe lavet på dadler, vand og det cashewsmør, jeg var så heldig tidligere at modtage fra Vangsgaard Treat, som har et ret så lækkert sortiment fyldt med både nødder, nøddesmør, tørrede frugter, veganske chokolader og meget mere! – Jeg har tidligere lavet en decideret cashewkaramel med netop denne nøddesmør, og den blev simpelthen så lækker, at den kom til at pryde både barer og dessertsandwiches 😍

Til en lille form på 20 x 15 cm. (giver ca. 16 stk.):

BUND:

KARAMEL:

  • 100 g. friske dadler (udstenet vægt)
  • 20 g. cashewsmør (peanut butter eller anden nødde-/kernesmør kan også bruges)
  • 2 tsk. instantkaffe
  • 1 dl. vand

OVERTRÆK:

BUND: Blend alle ingredienserne indtil sammenhængende og tryk så dejen ud i en filmbeklædt form. Sæt på køl, mens du laver karamellen.

KARAMEL: Blend alle ingredienserne godt med et par stop undervejs for at skrabe siderne. Når karamellen er helt glat og ensartet, hældes den ud over bunden, og det hele sættes så på køl natten over.

Skær dagen efter “kagen” ud i mindre barer og dyp disse i smeltet chokolade ved først at holde i bunden og dyppe karameltoppen i chokoladen og vend den så om, så bunden placeres i chokoladeskålen, og siderne derved kan dækkes. Lad dem størkne på køl og opbevar efterfølgende barerne i en lufttæt beholder i køleskabet ♥️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Favoritsnack: medjooldadler med nøddesmør & topping