Bananbrød med kakao & kokos

Carobkugler

Mums! Små, runde sundheder på blot fire ingredienser! – Find straks blenderen frem og kreér disse lækkerbiskener på ingen tid! Din foodprocessor klarer arbejdet for dig, så det vildeste, du lige skal samle dig om, er at trille nogle fine kugler og vende dem i lidt drys. Alt sammen lige til at overskue, ikke? 😍

Som sagt kræver skønhederne på billedet blot fire ingredienser – og har du ikke lige carobpulver stående i skabet, kan dette sagtens erstattes af kakaopulver, som dog vil give en noget mere intens kakaosmag. Det lækre og lidt anderledes ved carobpulver er nemlig, at det har en fantastisk frugtig smag samtidig med, at det besidder en utrolig behagelig sødme!

Pulveret er en sand sundhedsbooster. For ikke nok med at det ligesom kakaoen er super rigt på antioxidanter, så indeholder carobpulveret også store mængder vitaminer og mineraler – heriblandt calcium, kalium og zink. Det er ligeledes værd at tage med, at man med carobpulveret får mange sundhedsfordele for færre kalorier og mindre fedt sammenlignet med kakaopulver 😋

Dog synes jeg ikke, at det ene bør udelukke det andet – begge pulvere er skønne, sunde og dejlige for sjælen, så valget skal efter min mening tages ud fra, hvilken smagsoplevelse man er ude efter ☺

Disse kugler har den lækreste, lidt seje konsistens, som sammen med den delikate smag (meget lig den klassiske Ferrero Rocher!) gør, at man altså lige skal tage sig selv i ikke at havne for mange gange med fingrene i snackskålen 😅

Til 25 stk.:

  • 300 g friske dadler (udstenet vægt)
  • 100 g. peanut butter (her: crunchy)
  • 80 g. havregryn
  • 6 tsk. carobpulver
  • Sesamfrø til at trille kuglerne i

Blend alle ingredienserne undtagen sesamfrø i din foodprocessoren med et par stop undervejs indtil massen samler sig til en modellérbar klump. Tril til kugler, rul i sesamfrø og lad dem sætte sig på køl. Opbevar efterfølgende kuglerne i en lufttæt beholder i køleskabet ♥️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bananbrød med kakao & kokos