Kanelbrownie med snasket kokostopping

Vegetariske cashewdeller

{Sponsoreret indhold}

Disse deller er virkelig en deling værdig! For på trods af at opskriften opstod lettere improviseret og med alternative ingredienser involveret, så blev resultatet virkelig så vellykket, at det fortjener et indlæg herinde på bloggen 😜

Jeg fik nemlig bikset disse skønne vegetariske deller sammen med brug af nogle iblødsatte cashewnødder, jeg har modtaget fra Vangsgaard Treat! – Sidstnævnte har simpelthen det lækreste udvalg af nødder, tørrede frugter og andre sunde sager, så webshoppen er bestemt et visit værd ☺ – Faktisk var det meningen, at jeg ville ha’ lavet noget med bønner, men da mit køleskabsudbud snød min hukommelse, måtte jeg hive fat i alternativer, hvorfor det var super heldigt, at jeg havde udblødte cashewnødder stående i køleren! 😍

Med bare seks ingredienser + salt og peber kan du trylle et lækkert kødfrit alternativ sammen til aftensmaden på nærmest ingen tid! Hele molevitten kommer nemlig blot en tur i blenderen, og så er det ellers bare en tur på panden med de krydrede kugler 😉

Til 12-14 stk:

Start med at udbløde de 100 g. cashewnødder i en beholder/et glas med låg i køleskabet i mindst 8 timer. Hæld så vandet fra og rens nødderne i rent vand før de proppes i en blender/foodprocessor/minihakker sammen med løg og gulerødder skåret i grove stykker samt gærflager, æg, mel, salt og peber. Blend med et par stop undervejs for at skrabe massen sammen. Når “farsen” er nogenlunde finthakket og smagt til med salt og peber, formes der deller af portionen, som steges på en pande i olivenolie (jeg bruger denne på spray). Sørg for at alle sider bliver stegt. Opbevar eventuelle rester i en lufttæt beholder i køleskabet ♥️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kanelbrownie med snasket kokostopping