Kanelkage med saltet kokossnask

Boghvedepandekager med smag af chai serveret med karamelliserede æbler

Se lige denne skønne pandekagestak! – Som vel at mærke kun er et udsnit af den portion, der blev kreeret.. For er der ét sted, man aldrig skal gå ned på, så er det så sandelig, når det kommer til pandekagetårne! 😂

Opskriften her var den anden, som søde Milena og jeg fik udviklet på vores køkkendate i september, mens den første allerede ligger herinde – nemlig denne skønne morgensmadsspise i form af cremet kokoschiagrød 😋

Ligesom chiagrøden er pandekagestakken her inspireret af efteråret, hvilket kommer til udtryk via en “chai-infused” pandekagedej samt akkompagnerende karamelliserede danske æbler. Ved “chai-infused” skal det forstås, at den havremælk, der fungerer som væske i opskriften, er kogt let op med en chaipose, hvorved en lækker kanelet og efterårslignende smag er opnået 😍

Hvor indviklet og fancy hele opskriften end måtte lyde, så er det altså bare med at give den et skud, da den er det stikmodsatte! Den er nemlig hamrende simpel at kreere, og boghvedepandekagerne tager vitterligt et splitsekund at stege! – Såvel Milena som jeg troede i hvert fald ikke vores egne øjne, da de små kager var klar til vending nærmest i det sekund, de havde ramt panden 😂

Til ca. 25 små blinispandekager:

Karamelliserede æbler:

PANDEKAGER: Start med at koge chaiposen op med havremælken og lad det simre, indtil mælken har taget så meget smag fra teposen som muligt. Sørg for at presse posen for eventuelt absorberet mælk, før den kasseres. I en skål rører du mel, krydderier og æg sammen, før chai-mælken tilsættes og røres godt ud i melblandingen. Smag til med kokossukker og tilsæt eventuelt mere mælk, hvis for meget af denne er blevet absorberet af chaiposen. Dejen skal være godt flydende. Når dejen er klar, steges den til pandekager på en pande – vi brugte denne blinispande, som ikke behøver smørrelse.

KARAMELLISEREDE ÆBLER: Start med at skære æblerne ud i små, fine skiver. Varm så en pande op med kokosspray (eller almindelig kokosolie) og kokossirup og vend æbleskiverne ud deri. Tilsæt kanel og kokossukker og rør hele molevitten godt sammen. Lad det gerne stå og simre en smule, så æblerne bliver så karamelliserede som muligt. Når æblerne er færdige, er de klar til at blive nydt sammen med pandekagerne i selskab med lidt hasselnødder og ekstra kokossirup ♥️

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Kanelkage med saltet kokossnask