Bananis med chokoladefalafler & en smuk vegansk kogebog

Banankage med frugtpålæg, kanel & ristet kokos

{Sponsoreret indhold}

Mmm.. Har jeg fået sagt, at jeg bare eeeelsker modne bananer? Altså som i helt brune bananer, som er så sødmefulde, at man kun kan være nødsaget til at proppe dem i en kage, et brød eller trylle dem om til cremet nicecream? 😉

I hvert fald fik jeg det nævnt nu.. Og med dét sagt kan vi tale lidt om banankagesagen lige hér. Den er ret så skøn at sætte tænderne i. – Super svampet og blød, beriget med knasende hasselnødder på toppen og friske stykker af æble både ovenpå og indeni! Derudover har kagen de lækreste jordbærnoter, da jeg har smækket et par skiver af Castus’ frugtpålæg i, som giver kreationen en ekstra lækker sødme 😍

Opskriften er på under 10 ingredienser, er tilsmagt med min elskede kanel, og så er der desuden også let knasende ristede kokosstykker i! Sidstnævnte kan dog sagtens erstattes med almindeligt kokosmel, hvis ikke man har det andet på lager. Vigtigst af alt er dog, at processen er hamrende simpel og ligetil. Alt blendes, røres sammen med æblestykker og vendes så over i et fad, hvor toppingen sætter ind. Bagetiden er på under 20 minutter, og så er det ellers bare desserttid 😜

Til et fad på ca. 20 x 25 cm:

Start med at proppe alle ingredienser undtagen æble og hasselnødder i en blender. Bananer og frugtpålæg brækkes i mindre stykker. Blend så med nogle stop undervejs for at skrabe massen sammen. Brug gerne en stav til at hjælpe dejen på vej, mens der blendes. Når massen er ensartet og cremet, vendes halvdelen af æblet skåret i små tern deri. Hæld dejen over i et ildfast fad beklædt med bagepapir og top med den anden halvdel af æblet skåret i tynde skiver, grofthakkede hasselnødder samt en skive frugtpålæg i tern. Tryk toppingen let ned i overfladen med en dejskraber og bag så kagen ved 180°C/varmluft i 15-18 minutter. Sæt kagen til afkøling, før der skæres i den og opbevar eventuelle rester i en lufttæt beholder på køl ❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bananis med chokoladefalafler & en smuk vegansk kogebog