Give-away: økologisk bagning & vegetariske nyheder

Glutenfrit & svampet franskbrød på den dovne måde

{Reklame}

Holy moly.. Jeg er ret sikker på, at jeg har fundet den bedste “franskbrødserstatning” i den glutenfrie afdeling! Dette brød er nemlig så hamrende svampet, blødt og lækkert, at man let ville kunne snyde selv den største glutenelsker, vil jeg tro 😉

Brødet er udover oprigtigt lækkert også særdeles simpelt og nemt at smække sammen. Det er nemlig blot baseret på én af Valsemøllens glutenfrie brødmixes, som kun skal tilsættes vand, olie, gær og salt! Jeg har for lidt ekstra lækkerhed samt knasende struktur tilsat nogle solsikkekerner og græskarkerner, men alverdens variationer er jo mulige her 😊

Grunden til, at jeg føler mig sikker på at have fundet det bedste glutenfrie “franskbrødsalternativ”, er, at jeg nu har testet lidt forskellige glutenfrie brødmixes af fra Valsemøllen. Den midlertidige vinder (for jeg har endnu nogle blandinger til gode) er således deres røde melmix “Glutenfri melmix basis“, som i løbet af blot 1 time er klar til nydelse efter både at have hævet og bagt i ovnen!

Til sammenligning har jeg prøvet Valsemøllens blå brødblanding, “Glutenfri lavprotein melmix” samt deres glutenfrie grønne grove melmix, som begge har tendens til at blive lidt tørre i krummen dagen derpå, hvorfor en tur på brødristeren gør særligt godt. Den røde melmix – vinderen i indlægget her – holder sig tværtimod lækkert saftigt, blødt og svampet op til flere dage efter bagning! Dét er da skønt! 😍

Alt, du skal bruge til 1 brød, er:

Følg blot anvisningen på bageblandingen; jeg har formået at bikse brødet sammen uden en røremaskine og har således blot vendt ingredienserne sammen med en dejskraber samt en gaffel til at mindske melklumper. Efter en hævetid på 35 minutter bages brødet ved 200°C/varmluft i 25 minutter. Opbevares efterfølgende i en tætlukket frostpose ved stuetemperatur ❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Give-away: økologisk bagning & vegetariske nyheder