Festlig vægudsmykning - stickers til vægge med og uden fliser

Knaldhurtigt knækbrød & cremet hummus med hvide kidneybønner

{Reklame}

Med denne kreation er der simpelthen ingen undskyldning for ikke at lave et ret så lækkert snackmåltid! Begge sager i indlægget hér er nemlig bikset sammen på nærmest ingen tid og ved hjælp af tæt på minimale køkkenredskaber 😍

Knækbrødet er baseret på én af Toftkærs nyeste glutenfrie bageblandinger, hvor alt, der skal tilsættes, er olie, vand, glutenfrit mel og salt! I forhold til det glutenfrie mel har jeg med opskriften hér gjort det nemt for de fleste, da jeg ikke har været ude i specialmel eller lignende, men blot har blendet havregryn til mel og tilsat dette sammen med de øvrige ingredienser 😊

Som tilbehør til de knasende sprøde knækbrød har jeg bikset en ultracremet og lidt utraditionel hummus sammen, som er lavet på forkogte hvide kidneybønner – også fra Toftkær – som efter blot 10 minutters kogetid er klar til at blive blendet sammen med de øvrige lækre hummusingredienser. Blandt andet er der tilsat revet muskatnød, og så har jeg udeladt det ellers karakteristiske hvidløg, da jeg personligt godt kan få lidt for meget af dets insisterende eftersmag 😂

Begge kreationer er som sagt bikset sammen i et snuptag. Til hummussen har jeg bare brugt en stavblender, og knækbrødsblaningen er blot vendt sammen i en skål, før dejen rulles ud i et tyndt lag mellem to stykker bagepapir og bages sprød i ovnen i 35 minutter 😋

Til 1 bradepande knækbrød (gav her 24 stk.):

Til 1 stor portion hummus:

KNÆKBRØD: Hæld posens indhold i en skål og blend havregrynene til mel i din blender/foodprocessor. Vend melet sammen med blandingen samt de øvrige ingredienser ved hjælp af en dejskraber. Når blandingen er ensartet, og melet er ordentligt inkorporeret, rulles dejen tyndt ud mellem to stykker bagepapir. Når dejen fylder hele bagepladen, trækkes det øverste lag bagepapir af, og et mønster ridses let i overfladen af dejen. Jeg fik 24 “ruder” ud af min portion. Bag til sidst knækbrødene ved 180°C/varmluft i 30-35 minutter, indtil de er gyldne og sprøde. Lad dem afkøle på en bagerist og opbevar dem efterfølgende i en kagedåse med bagepapir under låget for at holde dem sprøde ❤️

HUMMUS: Start med at koge kidneybønnerne i 10 minutter og skyl dem derefter et par gange i koldt vand. Når alt vandet er hældt fra, kan kidneybønnerne med fordel stilles til let afkøling i køleskabet i den skål, som du vil blende de øvrige ingredienser i. Når bønnerne er let afkølet, tilsættes alle andre ingredienser – riv gerne meget muskatnød i, da der skal en del til for en nogenlunde gennemtrængende smag. Blend med en stavblender indtil ensartet og cremet og smag til, om der er nok salt/peber, citronsaft og muskatnød til stede. Når hummussen er færdig, kan den afkøle lidt inden nydelse, da den smager ekstra lækkert kold. Opbevar eventuelle rester i en tætlukket beholder på køl ❤️

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Festlig vægudsmykning - stickers til vægge med og uden fliser