Lækker & bæredygtig hverdagsmad på bare 10 minutter

Den lækreste (og letteste) nøddefrie “nutella”

{Indeholder reklame for Valsemøllen}

Hvis der er noget, jeg har brugt mine dadler på her på det sidste (udover disse køleskabsobligatoriske snackkugler selvfølgelig 😉), så er det denne hamrende lækre spread!

Spreaden aka. kakaosmørret aka. den nøddefrie “nutella” – ja, et elsket barn har mange navne – er baseret på bare 3 ingredienser + vand og salt! – Jeg tør desuden vove at påstå, at stort set alle allerede har råvarerne i hus og derved kan smutte i køkkenet med det vons og få blendet herligheden frem 😍

Det er således bare dadler, peanut butter og kakaopulver, der proppes i en blender sammen med vand og salt og dér forvandles til en ultracremet smørelse til brødet, grøden eller banankagerne fx 😋 – Her har jeg nydt “nutellaen” i selskab med ét af Valsemøllens glutenfrie grovbrød, som desuden også er smurt med min hjemmelavede simple syltetøj😊

Til 1 stort glas:

  • 200 g. friske dadler (udstenet vægt)
  • 200 g. peanut butter (både crunch og smooth dur)
  • 3 spsk. kakaopulver
  • 1,5-2,5 dl. vand (justér løbende)
  • Salt

Prop de udstenede dadler i en blender sammen med de øvrige ingredienser – start med 1,5 dl. vand. Blend med et par stop undervejs for at skrabe massen sammen og justér løbende med væske, indtil ønsket konsistens er opnået. Smag til, om der er tilpas med salt tilsat. Opbevar “nutellaen” i et patentglas på køl, hvor den kan holde sig meget længe ❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lækker & bæredygtig hverdagsmad på bare 10 minutter