Gigantisk give-away med Valsemøllen

Sprøde quinoabøffer

{Reklame for Med24.dk}

Yum.. Sprødt, salt, sundt og knasende. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor jeg ikke har gjort det her noget før! For quinoabøffer er da virkelig noget af det mest tilfredsstillende, jeg længe har sat tænderne i 😋

For når kogt quinoa vendes sammen med krydderier og får et varmt chok på en oliebefængt pande, så bliver resultatet altså ultra sprødt! – Som i vanedannende sprødt, hvor den ene “bøf” hurtigt bliver erstattet af den anden 😅

Jeg har her leget med et par skønne produkter, som jeg har modtaget fra Med24.dk – og faktisk ligger her et indlæg om alle de sager, som jeg fik derfra i sin tid! Sitet har et seriøst sortiment af “helseprodukter” og har desuden mange andre kategorier end det, der nødvendigvis har med fødevarer at gøre 😍

Bøfferne er smagt til med gærflager, røget paprika og sennep, og så er de vendt sammen med glutenfrit mel i form af rismel. Eventuelle alternativer dertil et noteret i opskriften, hvis ikke man lige har rismel i hus. Og så er bøfferne bare hamrende simple at gå til, idet ingen blender eller lignende er inkluderet i ligningen, men udelukkende en dejskraber og håndkraft 😊

Til ca. 15 bøffer:

Start med at koge quinoaen i 12-14 minutter i dobbelt mængde vand og skyl den så under koldt vand et par gange og dræn fuldstændigt. Hæld den over i en skål og sæt evt. på køl, mens du hakker løgene fint og svitser disse af på panden sammen med røget paprika i olivenolie. Tilsæt disse til quinoablandingen sammen med salt, peber, gærflager og sennep. Vend hurtigt rundt og rør så æggene grundigt ud i blandingen. Tilsæt mel – én skefuld ad gangen – og stop, når farsen kan formes nogenlunde med hænderne (den vil føles meget skrøbelig). – Smag evt. til, om der er nok salt til stede. Varm igen panden, du stegte løgene af på, op på fuld varme og put rigeligt med olivenolie på. Form bøffer af farsen ved at “klemme” den sammen med fingrene, så den bliver godt fast. Put dem på den meget varme pande, så de får godt med skorpe og dermed holder formen, når de skal vendes. Nyd de gyldne og sprøde bøffer i fx en burger med gulerodsfladbrød og mayo som her, og opbevar eventuelle rester i en tætlukket beholder på køl ❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gigantisk give-away med Valsemøllen