Nicecream på pind aka. bananis – Blot 2 ingredienser!
Ja, man skulle næsten tro, det var løgn, men det er nu sandt nok! Disse pindis består af KUN to ingredienser. + den “valgfrie” chokolade (well, “obligatoriske” er nok mere korrekt 😉), som man kan dyppe isene i!
De to ingredienser, du skal hive fat i for at lave kreationen her, er modne bananer og peanut butter. Og så selvfølgelig den gode, mørke chokolade 😍
Desuden skal du også ha’ fat i nogle isforme, som ismassen kan hældes over i. Jeg bruger nogle silikonefome à la disse, og så skal du også lige huske nogle ispinde, hvis ikke de medfølger de forme, du får fat i 😉
Ellers er hele fremgangsmetoden hamrende simpel! Du blender blot penaut butter og bananer, hælder over i forme, fryser i et par timer og dypper i choko til sidst! Såå easy peasy 😍
Til ca. 9 store is:
- 6 modne bananer
- 6-7 spsk. peanut butter (eller smag til)
- 100 g. mørk chokoalde
Blend bananer og peanut butter i en blender indil cremet. Skrab siderne en par gange undervejs. Stik pinde i isformene og fordel massen deri. Bank formen let i bordpladen for at undgå lufthuller og sæt dem så stabilt i fryseren. Når isene er frosne, tages de ud af formene og dyppes i den smeltede chokolade. Læg isene på et stykke bagepapir, indtil chokoladen er fuldstændigt størknet, og opbevar dem derefter i en lufttæt beholder i fryseren ❤️
Ingen kommentarer endnu