Gurkemejekugler med kokos & hampefrø

De bedste glutenfrie boller – med loppefrøskaller

{Reklame for Kurm Pharma}

Jeg er for alvor gået i gang med at eksperimentere med min glutenfrie bagning, hvilket er mega skønt og tilfredsstillende – når det lykkes! Og det, synes jeg faktisk – hvis jeg selv skal sige det – at det er med denne kreation! 😋

Bollerne her har nemlig den helt perfekte krumme, et dejligt svampet indre og en god, sprød skorpe! Den primære hemmelighed bag et godt glutenfrit brød er i dette tilfælde tilsætningen af loppefrøskaller. – Jeg har netop fået lov til at teste Kurm Pharmas økologiske af slagsen, som for nyligt er lanceret i en 100% plastikfri udgave! Og årsagen til at det er en god idé at anvende loppefrøskaller i glutenfrit bagværk, er, at de små frøskaller har en funktion meget lig den, som glutenholdigt mel har i sædvanligt brød. Loppefrøskallerne svulmer nemlig op og suger al den væske til sig, som er tilsat brødet og efterlader det smidigt og lækkert 😍

Mit bud på glutenfrie boller er så absolut simpelt, som det overhovedet kan være! De er nemlig kun baseret på havremel, vand og salt samt loppefrøskaller og tørgær! Og så er de ellers efter bare 15 minutters ovnbagning klar til at blive nydt med fx hjemmelavet nutella ovenpå 😍

Til 12-15 boller*:

Start med at blende havregrynene til mel og sæt denne til side. I en skål propper du loppefrøskaller, salt, vand og tørgær i og pisker intenst i 10 sekunder. Når det er pisket godt sammen, tilsættes havremelet. Pisk kort og ælt derefter det hele godt sammen til en homogen dej ved hjælp af håndkraft. Tril dejen til boller mellem hænderne – dejen er klistret, så skrab hænderne fri for dej løbende, så du nemmere kan trille den. Lad bollerne hæve kort under et viskestykke, mens ovnen varmer op til 200°C/varmluft. Bag bollerne i 15 minutter, og stil dem så til afkøling på en bagerist befriet fra bagepapir, før de nydes. Opbevar bollerne i en frostpose på køl for at bevare den svampede tekstur ❤️

*Opskriften kan med fordel bruges til et glutenfrit franskbrød: Følg samme procedure, men tryk i stedet dejen ud i en oliesmurt brødform, og tryk den jævnt ud med en dejskraber, som løbenede væddes med vand. Sæt dejen til hævning i 1 times tid under et viskestykke, og bag så brødet ved 200°C/varmluft i 30 minutter. Tag brødet ud af formen og sæt det til afkøling på en bagerist. Lad det køle helt af, før du skærer i det. Opbevar gerne brødet i køleskabet for at bevare dets “svampethed” ❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gurkemejekugler med kokos & hampefrø