Gulerodsboller med paprika

Proteinrige vafler med hindbærsmag

Powermorgenmad eller sund dessert? – Vaflerne, du kan spise når som helst 😀

Til jul fik jeg et længeønsket vaffeljern, da jeg i lang tid har drømt om at eksperimentere med sundere alternativer til de ellers ret så syndige banditter. Først nu har jeg så rent faktisk fået taget mig sammen til at hive jernet frem fra skabet, hvilket der kom rimeligt store mirakler ud af!

Jeg havde på forhånd sat mig for, at min første udgave af sunde vafler IKKE skal indeholde banan, da det for det første er de primære bud, der dukker op, når man googler “sunde vafler”. For det andet er det (desværre) ikke alle, der er lige så begejstrede for den gule frugt som jeg selv, hvorfor jeg måtte være kreativ og finde på noget nyt.

Og det kom der disse særdeles lækre, smagfulde, sprøde og svampede vafler ud af! Jeg har i opskriften brugt Bodylabs proteinpulver med smag af hindbær og hvid chokolade, hvilket giver den dejligste sødme og friskhed på én gang.

Opskriften her er rimelig “basic”, så du kan til hver en tid udskifte hindbærproteinet med lige den slags, du lyster eller har liggende i hjemmet. Jeg forestiller mig, at en “chokoladet” udgave ville smage ret så syndigt og lækkert! 😀

Til ca. 6 vafler skal du bruge:

  • 220 g. mælk (din foretrukne variant)
  • 200 g. havregryn
  • 50 g. proteinpulver (her: Whey 100 White Chocolate Raspberry)
  • 3 æg
  • Eventuelt lidt salt

Start med at blende havregryn og proteinpulver til ensartet mel. Tilsæt æg, mælk og salt og blend godt til flydende konsistens. Hæld vaffeldejen over i en lille kande. Bag nu vaflerne gyldne i dit vaffeljern* – det tager blot et par minutter**. Spæd eventuelt den sidste portion dej op med en lille sjat mælk <3

*Mit jern krævede kun meget få gange at blive smurt med lidt kokosolie.

**Jeg kørte på “temperaturstadie” 4 ud af 5.

(Indlægget indeholder affiliate links)

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Gulerodsboller med paprika