Sunde flødeboller med hindbærskum

Spinatbowl med skjult chokoladesmag & jordbær

{Sponsoreret indhold}

Nommenom, så er der ny smoothie bowl i farvandet! Endnu en grøn en af slagsen, som er sprængfyldt med spinat og gemmer på skønne chokoladenoter..

Ja, hvem skulle dog have troet, at frossen spinat og vegansk chokoladeproteinpulver skulle gå hen og blive så vanedannende, som det i sandhed er blevet for mit vedkommende?! – Faktisk er jeg nået dertil, hvor min foretrukne aftensmad på det sidste har været netop dén kombi.. 😂

Men altså før du dømmer mig, bør du virkelig lige give den et skud! Den efterhånden “sædvanlige” skål er ganske enkelt et miks af frossen spinat, frosne jordbær, lidt havremælk og så det hamrende lækre veganske proteinpulver, jeg har modtaget fra Novo Vita. Til denne portion har jeg anvendt den smækre chokoladevariant 😋

Med hensyn til topping er denne selvfølgelig også altafgørende! For at der er lidt knas til stede som kontrast til den cremede og let flydende smoothie gør altså lige helhedsoplevelsen meget bedre! Her har jeg blandt andet toppet med en af Easis’ helt nye granolaer, som jeg har modtaget sammen med en kasse fyldt med de andre produkter, de har lanceret under deres nye Simply-sortiment, og jeg må bare sige, at denne granola med chia, gulerod og rødbede er mere end godkendt! – Knasende, sød og lækker helt uden tilsat sukker; I like! 😍

Til 1 portion:

Start med at blende den frosne spinat og de frosne jordbær sammen med havremælken tilsat ad flere omgange. Stop nogle gange undervejs for at skrabe siderne. Når massen er ensartet, tilsættes proteinpulveret, som blendes godt ind i greenien. Hæld din færdige smoothie i en skål, top med topping og nyd med det samme ♥️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sunde flødeboller med hindbærskum