Rå & chewy cookies med nøddepålæg

Rawkugler med bipollen & kaffe

{Sponsoreret indhold}

Ærligt, så er disse rawkugler nogle af de lækreste, jeg nogensinde har lavet! Altså.. Det siger jeg jo nok efter hver kuglekreation (uden at lyde selvfed), men der er simpelthen bare et eller andet over det der koncept med at proppe en masse lækkert i en blender, trille den færdige dej til kugler og så derefter nyde dem afkølet.. Det kan næsten kun blive en succes hver gang 😋

I hvert fald vidner mit udvalg af rawkugler herinde på bloggen da liidt om ovenstående.. Én ting, der gør, at jeg synes, disse snackkugler er ekstra lækre, er selvfølgelig det faktum, at kaffe er involveret! Det kan altså bare et eller andet at mikse den bitre drik (dog her i formen granulat) med dadler, kakao og kokos, hvilket jeg da også er blevet bekræftet i op til flere gange efterhånden! – Senest i disse skønne kaffekugler 😍

Som et lille ekstra sundhedsboost har jeg tilsat bipollen fra Urtekrams superfoodserie, som bidrager med en let sødme, et lille skud C- og E-vitamin samt protein. Tilskuddet kan dog sagtens udelades eller erstattes med lige den “superfood”, man ønsker – eksempelvis vanille, matcha eller lignende ☺

Til ca. 20 stk:

  • 150 g. friske dadler (udstenet vægt)
  • 100 g. mandler
  • 30 g. kokosmel
  • 10 g. kakaopulver
  • 2 tsk. bipollen
  • 2 tsk. instantkaffe
  • Saft fra 1/2 appelsin
  • Sesamfrø til at trille i

Blend alle ingredienserne til en ensartet, klistret masse med et par stop undervejs for at skrabe dejen sammen. Tril så kugler deraf og vend disse i sesamfrø (eller alternativ som eksempelvis kokos). Lad dem sætte sig på køl og opbevar sidenhen kuglerne i en lufttæt beholder i køleskabet ♥️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rå & chewy cookies med nøddepålæg