Bananfladbrød aka. pandekager i ovnen med lakridskaramel

Snackkugler med kokos & kerner

Det er efterhånden længe siden, at jeg har delt en opskrift på snackkugler/rawkugler/dadelkugler/bliss balls – ja, kært barn har mange navne, så en helgardering er vist ikke mulig i dette tilfælde 😜 Pointen er blot, at denne ellers elskede kending har været ret så overset den seneste stykke tid herinde på bloggen, synes jeg!

Det laves der hermed om på med denne skønne opskrift, som indeholder bare seks ingredienser (+ vand, salt og drys), og som er bikset sammen i løbet af no time! Jeg bruger blot min blender, og da jeg (samt mine testpersoner 😉) godt kan lide, at der er lidt crunch til stede, behøver maskinen ikke at køre i uendeligheder, før at massen er klar til at trille til kugler 😍

Hovedrollerne i kuglerne spilles af solsikkekerner, ristet kokosmel og dadler. For en ekstra lækker smag er der tilsat peanut butter, kakao og salt samt lidt ahornsirup for ekstra sødme. Efter den let klistrede masse er trillet til kugler, vender jeg dem i sesamfrø, da jeg er virkelig vild med det lette knas, som de små frø bidrager med 😋

Til 20-22 stk:

Start med at udstene dadler og prop så alle ingredienserne i en blender/foodprocessor og blend med et par stop undervejs for at skrabe massen sammen. Der må gerne være lidt solsikkechunks, så der er noget knas at tygge på. Smag til, om der er nok salt og sødme til stede og tril så den klistrede masse til kugler. Rul i sesamfrø og lad kuglerne sætte sig nogle timer/natten over på køl. Opbevar dem efterfølgende i en lufttæt beholder i køleskabet ❤️

2 kommentarer

  • YUM! Som sædvanligt ser det jo vanvittigt lækkert ud… dem må vi prøve…

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • FitFoodbyFine

      Ih, tusinde tak, søde Jette! Håber, I vil synes om dem ❤️

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Bananfladbrød aka. pandekager i ovnen med lakridskaramel