Glutenfrie rødbedeboller

{Indeholder reklame for NATURLI’ Frugtbar}
Så er der pink for alle pengene! – Der er altså bare ikke noget som farverig mad, synes jeg, og her får jeg i sandhed indfriet netop dét behov 😉
De lyserøde boller er udelukkende baseret på rødbeder, havregryn og æg, og så er der blot tilsat de kerner og frø, jeg lige havde i hjemmet. I denne portion er der både græskarkerner, chiafrø og solsikkekerner at finde, hvillet giver et super lækkert crunch til det saftige bagværk 😍
Opskriften er faktisk en nærmest tro kopi af min gulerodsbolleopskrift, hvor rødderne blot er udskiftet med beder i kreationen her 😉 Og så er bollerne desuden nydt med et godt lag jordbærberiget smør fra NATURLI‘ 😋
Til ca. 12 boller:
- 450 g. rå rødbeder (skrællet vægt)
- 350 g. havregryn
- 4 æg
- Salt
- Eksempler på add-ins:
Start med at blende havregrynene til mel og vend så dette over i en stor skål. Tilsæt salt og kerner. Skræl rødbederne og hak dem i mindre stykker, inden du propper dem i blenderen og blender dem så fint som muligt. Stop et par gange undervejs for at skrabe siderne. Vend de blendede rødbeder over i melblandingen og tilsæt æggene. Vend nu det hele godt sammen med en dejskraber – og gerne også med hånden, og form så boller af portionen som bages ved 200°C/varmluft i 15 minutter. Lad dem afkøle på en bagerist inden nydelse. Opbevar bollerne i en lufttæt pose på køl ❤️
Ingen kommentarer endnu