Simple bountybarer

Krydderkagebrød med sød kartoffel

{Reklame for Green Pleasure}

Det kan godt være, det virker til, at jeg tager lidt forskud på juleglæderne med dette krydrede brød, men jeg må altså bare sige, at varme krydderirer som kanel, kardemomme og muskatnød kan spises året rundt, hvis man spørger mig! 😇

I hvert fald af det netop disse smage, som akkompagnerer den søde kartoffel i dette brød, og sammen med let syrlige rosiner og tørrede abrikoser er det altså tæt på at være det ultimative brød, der ses på billederne her 😍

Det er lækre søde kartofler fra Green Pleasure, som er med til at give sødme til brødet sammen med det aromatiske kokossukker. Og så er brødet desuden baseret på det glurenfrie havremel samt vædet med havremælk, og med dets fravær af æg er det ovenikøbet også et helt vegansk brød af slagsen, således at alle kan være med 😊

Til en brødform på ca. 10 x 30 cm:

  • 450 g. havremælk
  • 400 g. havregryn
  • 260-270 g. sød kartoffel, uskrællet (ca. en mellemstor)
  • 80 g. kokossukker
  • 2 spsk. kanel
  • 1 spsk. kardemomme
  • 1-2 tsk. revet muskatnød
  • 1 dl. rosiner
  • 1 dl. tørrede abrikoser

Start med at rense den søde kartoffel grundtigt og halvér den for hurtigere kogetid. Put den i en kasserolle, dæk den med vand, og kog den helt mør. Blend havregryn til mel og hæld det over i en skål, hvor kokossukker, kanel, kardemomme og revet muskatnød røres i. Blend den møre søde kartoffel sammen med 200 g. af havremælken, til det er en helt glat mos. Rør mosen over i melblandingen, og tilsæt den resterende mængde havremælk. Når dejen er ensartet, røres rosiner og hakkede tørrede abrikoser i – rør evt. 10 g. ekstra havremælk i her, hvis dejen er meget fast. Hæld hele blandingen over i en brødform beklædt med bagepapir, og bag brødet ved 200°C/varmluft i 30-35 minutter. Befri brødet fra brødform og bagepapir og sæt til afkøling, før du skærer i det og nyder det med fx koldt smør ovenpå. Opbevar brødet i en tætlukket frostpose på køl ❤️

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Simple bountybarer