Veganske kaffekugler
Chewy, smagfulde og fyldt med planteproteiner! – I forbindelse med mine chokoladekugler nævnte jeg, at Bodylab har lanceret to nye veganske proteinpulvere: Smooth Chocolate og Chocolate Coffee. Begge er SÅ lækre og hitter bare på hver deres måde!
Her har jeg lavet nogle super skønne snackkugler med deres kaffevariant, og sammen med de øvrige ingredienser spiller det altså bare ret så godt! ?
Kuglerne har fået et super perfekt bid, en delikat kokossmag og har crunchy overraskelser i form af stykker af mørk chokolade. Alt i alt snakker vi om himmelske mundfulde ?
Giver ca. 24 små kugler:
- 100 g. havregryn
- 80 g. friske dadler (udstenet vægt)
- 50 g. solsikkekerner
- 40 g. Bodylab Vegan Blend (Chocolate Coffee)
- 30 g. kokosmel
- 30 g. mørk chokolade
- 1 dl. afkølet kaffe (2 tsk. instant + 1 dl. kogende vand)
Start med at blende gryn, kokosmel, solsikkekerner og proteinpulver fint. Tilsæt nu de udstenede dadler og blend indtil finthakket. Hæld den afkølede kaffe ved to spsk. ad gangen og blend derimellem. Når massen er let klistret og hænger sammen, tilsætter du til sidst den mørke chokolade brækket i grove stykker. Blend ganske kort blot for at inkorporere dem i “dejen”. Tril til kugler og lad så disse sætte sig på køl. Opbevares efterfølgende i en lufttæt beholder i køleskabet ?
(Indlægget indeholder affiliate links)
Ingen kommentarer endnu