Rødbedeboller med timian

Bønnebrownie med valnødder

Bagværk med bønner? Så meget mere lækkert end det lyder! 😉

Det måtte jo komme før eller siden, at jeg også fik prøvet den der bønnebrownie af. Og hvorfor først nu spørger jeg så mig selv?! For den tekstur, ens brownie ender ud med at have ved hjælp af de herlige bælgfrugter, er jo så skøn og vanedannende, at mit dåselager fra nu af aldrig må stå tomt 😉

I alle de opskrifter, jeg er faldet over, er jeg kun stødt på brownies lavet på sorte bønner. Nu stod jeg så bare i den situation, at de eneste bønner, jeg havde stående, var røde kidneybønner, og nu hvor jeg ligesom havde sat mig for, at tiden var inde til at hoppe med på bønnebølgen, så valgte jeg bare at eksperimentere mig frem til en opskrift med disse.

Om det fungerede? Selvfølgelig gjorde det det 😀 – Ens for alle bønner er jo netop deres lidt melede, cremede konsistens, som egentlig er årsagen til overhovedet at putte dem i bagværk (plus deres fantastiske sundhedsprofil selvfølgelig), hvorfor jeg allerede tænker i baner med alverdens andre bønnetyper.

Jeg er virkelig fan af alle de muligheder, der byder sig med en så simpel hovedingrediens som bønnen. Og for at gøre det hele lidt lettere for en selv synes jeg altså, at et ret godt fif er blot at bruge bønner fra dåse i stedet for at skulle sætte tid af til iblødsætning osv. Det er jo ikke sikkert, at man 12 timer før, kagen skal bages, lige tænker, at man har lyst til bønnebrownie 😉

Min form* målte 15 x 22 cm:

Start med at skylle bønnerne godt og lad dem derefter dryppe af. Hæld dem i din foodprocessor sammen med æg, gryn, kokos og kakao. Blend det til en ensartet masse og pres nu saften fra appelsinen ned i blenderen. Kør det endnu engang og tilsæt til sidst sødning samt vanillepulveret. Smag gerne til 🙂 Hæld dejen i en skål, hvor du også vender valnøddekernerne i. Spred dejen ud i en bagepapirsbeklædt form og bag din brownie ved 180°C i ca. 20 minutter. Lad den sætte sig helt under afkøling <3

*Jeg brugte en bradepande, hvori jeg placerede en brødform som den ene kant, da jeg ikke havde en passende firkantet form

(Indlægget indeholder affiliate links)

14 kommentarer

  • Josefine

    Hejsa! – Det kan blot udelades og så erstattes med ganske lidt væske af anden slags – vand eksempelvis.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Hejsa! – Det kan blot udelades og så erstattes med ganske lidt væske af anden slags – vand eksempelvis.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linn

    Hva kan jeg bytte ut appelsinsaft med?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Linn

    Hva kan jeg bytte ut appelsinsaft med?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Tusind tak for svar! Jeg prøver mig frem. Glæder mig til at prøve den

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Tusind tak for svar! Jeg prøver mig frem. Glæder mig til at prøve den

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Hej Mathilde! Du kan sagtens undlade kokosmelet og så eventuelt blot bruge 60 g. havregryn i stedet. Mandelmel kunne også være en lækker mulighed! – Vær dog opmærksom på at den vil suge mere væske til sig, hvis du bruger en affedtet en af slagsen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Hej Mathilde! Du kan sagtens undlade kokosmelet og så eventuelt blot bruge 60 g. havregryn i stedet. Mandelmel kunne også være en lækker mulighed! – Vær dog opmærksom på at den vil suge mere væske til sig, hvis du bruger en affedtet en af slagsen

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Har du tip til hvad man kan erstatte kokosmel med? Kunne mandelmel måske bruges? Jeg kan simpelthen bare ikke fordrage kokos men vil SÅ gerne prøve at lave disse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mathilde

    Har du tip til hvad man kan erstatte kokosmel med? Kunne mandelmel måske bruges? Jeg kan simpelthen bare ikke fordrage kokos men vil SÅ gerne prøve at lave disse

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Hvor dejligt at høre, Julie! Håber, det bliver en succes

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Josefine

    Hvor dejligt at høre, Julie! Håber, det bliver en succes

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Skal prøves i dag

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Julie

    Skal prøves i dag

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Rødbedeboller med timian