Pandekager med peanut butter & figenstang

Æggemuffins med oliven

{Sponsoreret indhold}

Hvis der er nogen, der er fan af “doven” mad, der kan bikses sammen på stort set ingen tid, så må det i dén grad være mig! – For lige så meget som jeg elsker at bruge timevis i køkkenet på at fremtrylle diverse snacks og kager, i lige så høj grad elsker jeg, at min aftensmad er færdig på bare et par minutter! 😉

Ovennævnte scenarie kan i høj grad efterleves med disse skønne krydrede æggemuffins, som vendes sammen på blot et splitsekund for dernæst at passe sig selv i ovnen. Se, dét er da nemt! 😍

Selve æggemassen består blot af æg, havremælk, krydderier og gærflager, og som fyld har jeg anvendt lidt grønt samt skønne italienske oliven, som jeg har modtaget fra Det italienske køkken! – Det er altså et virkelig lækkert tvist med det der lidt bitre fra olivenerne holdt op imod den krydrede æggestand samt friskheden i tomaterne og peberfrugten 😋

Til 6 stk:

  • 100 g. havremælk (eller alternativ)
  • 3 æg
  • 2 tsk. gærflager
  • 2 tsk. oregano
  • 1 tsk. pebermiks
  • Add-ins: oliven, tomater, peberfrugt

Pisk først æg, havremælk, krydderier og gærflager godt sammen og tilsæt så hakket peberfrugt, skiveskårne tomater samt oliven (hele eller halverede). Hæld blandingen i muffinsforme af silikone og bag så æggemuffinsene ved 200°C/varmluft indtil de er sat – mine fik 17 minutter. Stil dem til afkøling på en bagerist og opbevar eventuelle rester i en lufttæt beholder på køl ♥️

(Indlægget indeholder affiliate links)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pandekager med peanut butter & figenstang