Krydret chai med chokoladeskeer

Beet balls – veganske “kødboller”

Den hemmelige ingrediens i disse krydrede kugler er…

Pulp! Jeps, du læste rigtigt. Den, som mange desværre anser som affald, når de netop har lavet sig en lækker juice, kan altså langt nemmere skabe mirakler i madlavningen frem for i skralderen. Brug den eventuelt i bagværk, sunde dessertkugler eller som her, hvor jeg sammen med en masse andre lækre ting og sager har tryllet “affaldet” om til et vegansk svar på nogle spicy “meatballs”.

Du kan komme alverdens forskellige smage i – og du kan sågar bruge basen i det søde køkken også ved blot at anvende krydderier som kanel, kardemomme, kakao eller lignende i stedet. Skift da eventuelt tahin ud med peanut butter eller undlad det ganske enkelt – kun fantasien sætter grænser for, hvad den vidunderlige pulp kan bruges til. Smagen vil selvfølgelig variere alt efter, hvilken juice den stammer fra – min består blandt andet af rødbede: deraf navnet 😉

Disse beet balls (20 stk.) består af:

  • Pulp fra juice (228 g.)
  • 1 dåse butter beans i vand (240 g. drænet vægt) – andre bønner kan også sagtens anvendes
  • 1 dl. havregryn
  • 1 dl. solsikkekerner
  • 1 dl. vand
  • 1 tsk. citronsaft
  • 1 tsk. (med top) tahin
  • 1 tsk. revet muskatnød
  • 2 tsk. karry
  • 3 tsk. paprika
  • Et ordentlig skud pebermix
  • Godt med oregano
  • Olie til stegning

Start med at blende pulpen fint, tilsæt de drænede og skyllede bønner og blend det hele hurtigt med vandet. Prop krydderier i, blend en gang og tilsæt så gryn og kerner som blendes godt ind i massen. Tilsæt til sidst tahin og citronsaft, blend godt igennem og smag til om du ønsker mere styrke, syre eller lignende. Massen vendes nu over i en skål med tilhørende låg, så “farsen” kan sætte sig lidt på køl, inden den formes til kugler i hænderne og steges på panden i (rigeligt) olie (jeg brugte avokadoolie, som tåler meget høje temperaturer, men al slags olie kan bruges). Jeg bagte efterfølgende kuglerne færdig i ovnen i 10-15 minutter.

Server eventuelt dine “meatballs” med bønnepasta og tomatsauce, sammen med blomkålsris eller i pitabrød med en masse lækkert grønt dertil. Du kan selvfølgelig også bare spise dem som en spicy snack 😉

(Indlægget indeholder affiliate links)

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Krydret chai med chokoladeskeer