Simpel, plantebaseret iskaffe

Falafler med karry & tahin

{Sponsoreret indhold}

Er der noget bedre end fingermad? – Altså som i små hapsere, der let som ingenting lige kan spises i et par mundfulde og samtidig smager skønt og lækkert? Jeg kan faktisk ikke komme i tanke om noget, der topper det. For jeg er typen, der virkelig elsker mad, der kan spises med hænderne – uden at blive svinet fuldstændigt til i processen vel at mærke 😉

Og her kommer disse smagfulde falafler altså helt perfekt ind i billedet. De et nemlig noget så skønne lige at hapse direkte fra køleren, når den lille sult melder sig, ligesom de fungerer SÅ fint sammen med eventuel dyppelse, som indslag i en sommerlig salat eller som fyld i en wrap af spinatbrød! – Der er faktisk ikke dét salte selskab, som disse falafler ikke gør sig godt i! 😋Falaflerne er i modsætning til de klassiske på kikærter her lavet med Toftkærs smukke kidneybønnemix. Som tilsmagning har jeg udover salt og peber tilsat karry og tahin, og for at holde det hele sammen har jeg anvendt det glutenfrie kikærtemel. Alternativt kan ris-, majs– eller boghvedemel lige så fint bruges! 😊Ligesom mine tidligere delte bønnebøffer skal disse falafler blot bages i ovnen, efter ingredienserne i et simpelt snuptag er mikset sammen i en foodprocessor eller blender! – Det bliver ganske enkelt ikke nemmere, ligesom det er minimalt i forhold til svineri og opvask, da der jo ingen pande skal i brug 😍Til 20-22 stk:

Start med at koge de udblødte bønner efter posens anvisning eller indtil møre. Skyld dem under koldt vand og blend så bønnerne sammen med de resterende ingredienser indtil cremet og ensartet. Skrab siderne et par gange undervejs. Form falafler i hånden ved hjælp af en dejskraber og placér så disse på en bageplade beklædt med bagepapir. Giv alle falaflerne et sprøjt olie og bag dem så ved 200°C/varmluft i 15-20 minutter. Flyt bagepiret over på en rist, hvor falaflerne kan afkøle let. Opbevar rester i en lufttæt beholder i køleskabet ♥️

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Simpel, plantebaseret iskaffe